Inden igangsætning bør du overveje følgende:
Har virksomheden tiden/resourcerne til at drive en webshop?
Man skal gøre sig klart at det kræver en del tid at holde en webshop opdateret med aktuelle produkter og lagerstatus. Det er derfor en god idé at have en plan for den del.
Hvilket shopsystem skal jeg vælge?
Der findes et hav af forskellige shopsystemer. Nogle er lukkede løsninger som f.eks. DanDomain og Scannet. Dvs. at udenforstående programmører ikke kan udvikle funktioner til systemerne. Vi har valgt hos Tophost kun at beskæftige os med opensource løsninger som giver en række fordele. Først og fremmest er man uafhængig af leverandør da alle kan udvikle til opensource systemer. Dette betyder også at opensource systemer er meget fleksible og fremtidssikrede.
Plads til bannere?
Der er forbundet en månedlig omkostning til driften af en webshop. En god idé kan være at sælge bannerplads til butikkens leverandører. Kan sættes op så leverandøren for vist et, på forhånd aftalt, antal visninger, eller visning af et banner i en given periode.
Hvem skal kunne handle i webshoppen?
Skal alle kunne handle eller kun brugere som har registreret sig i webshoppen.
Hvordan skal handlende kunne betale?
Mulighederne er bankoverførsel, betaling med dankort og/eller udenlandske kreditkort. Kræver internet indløsningsaftale med Nets (dette gælder ikke bankoverførsel).
Antal produkter og produktkategorier?
Hvis shoppen skal indeholde tusindvis af produkter vil det være hensigtsmæssigt at opdatere via kasseterminal eller økonomisystem, da opgaven ellers vil være helt uoverskuelig. Ved manuel opdatering af hver enkelt vare kræves en god portion disciplin, da man webshoppen ellers hurtigt bliver uaktuel.
Kampagneprodukter/alle produkter?
Nogle vælger kun at bruge webshoppen til kampagneprodukter, eller måske til basic produkter som ikke er sæsonbetonede.
Hvordan håndterer vi lagersituationen?
Igen kræves stor disciplin hvis webshoppen skal være opdateret med lagerstatus og hvis man vil undgå udsolgte varer stadig sælges i webshoppen. Udfordringen er især aktuel i detailbranchen hvor man typisk har både en fysisk butik og en webshop.
Forsendelse/afhentning i butik?
I situationen hvor man både har en fysisk butik og en webshop kan det være en god idé at give kunderne mulighed for at hente varen i butikken. Dette naturligvis for at trække så mange kunder som muligt ind i den fysiske butik hvor muligheden for mersalg er større end i webshoppen. En anden overvejelse er om man vil tage sig betalt fragt, og i givet fald om fragten skal være vægtbaseret eller en fast pris. Måske er gratis fragt ved køb for mere end kr. x en god idé.
Udfyld nedenstående for at blive kontaktet af en webkonsulent:
Comments are closed.